3D printer til børneværelset – design dit eget legetøj

ThingMaker-3D-Printer-1

3D printer til børneværelset – design dit eget legetøj

 

Hvorfor købe færdigproduceret legetøjet i butikkerne, hvis du selv kan designe og printe præcis det legetøj, som du har lyst til, på en 3D-printer?

Til efteråret 2016 er legetøjsproducenten Mattel imidlertid klar med at lancere ThingMaker 3D Printer – deres første 3D-printer til børneværelset, som giver mulighed for selv at designe og printe sit eget legetøj, hvor prisen kommer til at ligge på 299 dollar (cirka 2.000 kroner). Om eller hvornår printeren lanceres i Danmark vides endnu ikke.
– ThingMaker skubber til grænserne for den fantasifulde leg. Den giver familier utallige muligheder for at tilrette deres legetøj og lade fantasien løbe løbsk,” lød det fra Aslan Appleman, senior director hos Mattel, i forbindelse med legetøjsmessen New York Toy Fair, hvor den nye 3D printer blev præsenteret.

Printeren anbefales til børn fra 13 år og op, og den er eksempelvis forsynet med praktiske sikkerhedsforanstaltninger som en frontlåge, der automatisk låser, når 3D printeren er i gang, mens det varme printhoved trækkes ind i en indkapsling, når printet er færdig, så brugeren ikke brænder sig ved et uheld.
Mattel har samarbejdet med softwarefirmaet Autodesk om ThingMaker Design, der på enkel vis giver mulighed for at skabe figurer, dukker, smykker og tilbehør, direkte i børneværelset.

LÆS OGSÅ:  Pingvin går med 3D printet ben