3D-printer: Sådan kommer du i gang

3D-printer: Sådan kommer du i gang

 

3D printeren har eksisteret i forskernes laboratorier siden 1980’erne, men for få år siden udløb et patent hos det amerikanske firma Stratasys, og så var teknologien pludselig tilgængelig for alle. Lige siden har mange interesserede haft travlt med at bygge deres egne printere, og det har gjort, at den nu findes i en prisklasse, hvor de fleste kan være med.

Men hvordan kommer du i gang?

1. Køb en 3D printer
Vil man have fingrene i en 3D printer i Danmark, så er nettet et godt sted at starte. Der er mange virksomheder som sælger 3D printere online og med en simpel søgning på f.eks. Google vil man hurtigt kunne finde en af disse. De billigste printere koster omkring 300-400 dollars i USA, hvilket svarer til cirka 1.700-2.300 danske kroner.
Hvis man er villig til at ofre mere, kan man få en 3D printer, der er i stand til at arbejde via. et SD-kort, som er et lille hukommelseskort, man kender fra kameraer og nogle mobiltelefoner, uden at printeren skal være sat til computeren. Den ligger dog i øjeblikket på priser mellem 5.000 og 10.000 kroner.
Har du ikke råd til en 3D printer, er der flere virksomheder som tilbyder at printe dine design for dig. Dem kan du finde online.

2. Hent 3D design eller lav dine egne
Har du mod på selv at lave 3D design, findes der en række forskellige ”tegneprogrammer”, som du kan bruge. F.eks. har Google lavet programmet SketchUp, sder er gratis og ret let at gå til, mens programmet Blender er for de mere øvede.

LÆS OGSÅ:  3D Printere i folkeskolen

Hvis du ikke selv vil kaste dig ud i at lave dine egne 3D design, kan du f.eks. her på www.3dwizard.dk finde en række forskellige design, nogle gratis og andre koster et mindre beløb, der er lige til at downloade.

3. Hent materialer
De 3D-printere, man kan købe sig til som privatperson, arbejder enten i PLA-plast eller ABS-plast. Materialerne kan i øjeblikket købes på nettet, men vi gætter på, at det ikke går længe, før du kan købe dem i butikkerne.

4. Print dit 3D design
Når du har 3D printer, 3D design og materialer, er du parat til at sætte printeren til at lave din model. Jo finere genstanden er, jo længere tid tager det. Hvis du skal lave en genstand på størrelse med en tændstikæske med en ru overflade, så tager det omkring et kvarters tid, men skal den være meget fin, så kan det godt tage op til seks timer.

Sværere er det ikke! Og hvis du kaster dig ud i selv at lave 3D designs, har du endda mulighed for at tjene lidt af investeringen til printer og materialer hjem, da du f.eks. kan sætte dit design til salg på www.virto.dk